Klient

Benteler A/S

BENTELER Automotive Tønder A/S
BENTELER Automotive Tønder A/S i Tønder, Danmark, er en del af BENTELER-Gruppen med mere end 30.000 ansatte på verdensplan fordelt på 153 lokationer i 40 forskellige lande. BENTELER-Gruppen står for høj kvalitet af materialer, produktion og teknologi indenfor Automotive, Steel/Tube og distribution. BENTELER i Tønder er specialister i fremstilling af aluminiumskomponenter til bilindustrien. Firmaet har indgået lejekontrakt på et Envotherm ET1000 E•MVR anlæg med en kapacitet på op til 1000 l/h indgående spildevand.

Branche

Underleverandør til bilindustrien.

Udfordring

Ved fremstilling af aluminiumskomponenter fremkommer der spildevand som en del af skylleprocessen i produktionen. Spildevandet indeholder tenside emulgeringer, der gør at en stor del af spildevandet fra produktionen ikke kan udledes, og derfor bliver bortskaffet.

Løsning

ET1000
Envotherm leverede et ET1000 anlæg under en lejekontrakt, der gør at BENTELER på sigt kan behandle op til 6000 m³ spildevand pr. år, hvorved de kan genbruge over 90% som destilleret vand, og under 10% bliver bortskaffet.
Ved at bruge Envotherm’s lejeløsning opnåede Benteler besparelser på bortskaffelse på over 40% fra dag ét.