Ny professionel bestyrelse skal være med til at fremtidssikre støtten til grøn teknologi. Bestyrelsen er nu faldet på plads og kan begynde sit arbejde.

Redigeret af Jeppe Jönsson

For at sikre en mere langsigtet satsning på udviklingen af grøn teknologi er det besluttet, at Miljøministeriets program til udvikling af miljøteknologi (MUDP) skal have en professionel bestyrelse. Den bestyrelse er nu faldet på plads og får ansvaret for at udarbejde en flerårig strategi for indsatsen og uddele midlerne under MUDP. Miljøministeren har i dag udnævnt 7 medlemmer af den nye bestyrelse for MUDP – Miljøteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram.

I marts udpegede Miljøministeren, Pernille Blach Hansen til formand.
Bestyrelsen for MUDP består dermed af følgende medlemmer:

Formand Pernille Blach Hansen, Group Vice President for kvalitet og bæredygtighed ved Grundfos
Jonas Engberg, Bæredygtighedschef ved IKEA
Signe Kongebro, Partner og leder af bæredygtighedsafdeling ved Henning Larsen Architects
Jesper Nerlov, Executive Vice President and Chief Technology Officer ved Haldor Topsøe
Jannicke Schultz-Petersen, Business Advisor
Vibeke Svendsen, Administrerende direktør og Partner ved Envotherm
Jørn Rasmussen, Direktør ved DHI
Jørn Jespersen, Direktør for Dansk Miljøteknologi

Læs mere om MUDP her.