Behandling af industrielt spildevand med inddamper
Spildevandsteknologi baseret på inddampning
Med Envotherms kombination af inddampnings- og absorberteknologi, er du sikret en inddamper med effektiv spildevandsbehandling og markedets laveste energiforbrug.
Inddampning gennem atmosfærisk tryk
Inddamper med plug-and-play løsning
20-45 kWh/m3
Kapacitet fra 750 m3 til 14.000 m3 om året
Selv-rensende
Fuldt automatiseret
Kan genbruge op til 99% spildevand
Zero Liquid Discharge
Hvad er en ZLD inddamper?
ZLD står for Zero Liquid Discharge og er en betegnelse for en spildevandsteknologi hvori alle forureninger bliver sorteret fra vandet gennem inddampning, og intet vand går til spilde. Vandet kan i stedet bruges igen og igen.
Ved at benytte en ZLD inddamper, optimerer du din spildevandsbehandling og sparer på ressourcerne.
Der er mange forskellige fordele ved at bruge en ZLD-teknologi, de vigtigste heraf er:
Reduceret spild med avanceret inddampningsteknologi
Med Envotherm’s E•MVR teknologi, reducerer du din spildevandsmængde med 95-99%. Når du reducerer din spildevandsmængde, er der flere afledte fordele. Heriblandt er muligheden for at at genanvende store mængder af dit vand fra produktion. Dermed hjælper teknologien også med at reducere klimaaftrykket, din produktion sætter.
Reduktion af CO2 udledning
Processen til forbrænding af spildevand er ekstremt CO2-intensivt. Med den reducerede spildevandsmængde, genereres der derfor også væsentligt mindre CO2 fra forbrænding. Derudover, minimeres transport til og fra forbrændingsanlæg også, og den transport-relaterede CO2 udledning vil derfor også minimeres.
Genanvendelse af ressourcer med inddamper
I nogle tilfælde, kan ressourcer der udskilles fra vandet genbruges. Dette er for eksempel relevant hvis din virksomhed behandler ædle metaller som guld eller sølv. Inddampningen er en præcis teknologi, som sørger for, at ressourcerne separeres effektivt til genanvendelse eller bortskaffelse.
Inddamper - Spildevandsteknologi
med minimalt energiforbrug
Varmeveksler
Ved at genbruge den udgående damp til at opvarme det indgående spildevand, behøver et anlæg fra Envotherm 66% mindre energi end et tilsvarende anlæg fra konkurrerende teknologier.
Fordampningsproces
Med inddampningsteknologi fra Envotherm, får du et helt rent destillat, der kan genbruges som blødt vand i din produktion, eller udledes direkte til kloak.
E•MVR er effektiv inddampning
Hvordan kan E•MVR bruge så meget mindre energi?
E•MVR, Envotherm’s patenterede inddamper teknologi til behandling af spildevand, står for Envotherm Mechanical Vapor Recompression, og er en inddampningsteknologi til behandling af industrielt spildevand.
E•MVR er både navnet på vores teknologi, og betegnelsen for den proces hvor energien fra dampen fra det udgående destillat genbruges til at opvarme indgående spildevand.
Ved at vælge inddampning som en del af spildevandsbehandlingen kan din virksomhed eller organisation sikre, at de gældende miljøregler og -standarder overholdes. Inddampning er en anerkendt og pålidelig metode til spildevandsbehandling, der giver mulighed for at opnå de renheds-niveauer, der er nødvendige, og beskytte miljøet.
Hvad er inddampning?
Når væske fordamper og bliver til gas kaldes det inddampning. Under processen frigøres væskens molekyler til luften, og de kan bevæge sig frit. I natures ses fænomenet ofte når vand fordamper fra havet og bliver til regnskyer. Derudover kan teknologien også findes i laboratorier og industrier, hvor det anvendes til at rense eller koncentrere væsker.
En ofte anvendt metode i f.eks. fødevareindustrier, laboratorier og metalindustrier er vakuuminddampning i inddamper anlæg. Denne teknologi anvendes ofte til at adskille væsker og andre flygtige stoffer fra fast materiale ved at reducere trykket omkring materialerne i et vakuumkammer, så væsken fordamper ved lavere temperaturer end normalt.
Selvom inddampning kan forbruge en højere mængde energi, sørger E•MVR teknologien for, at der returneres energi til systemets proces ved at udnytte varmen i en kontinuerlig proces.
Genbrug af varme ved inddampning
Sammenlignet med f.eks. vakuuminddampning, hvor spildevand ledes ind i et vakuumkammer i batches, ledes spildevand kontinuerligt ind i inddampningskammeret med E•MVR. Når du bruger vakuuminddampning, skal du derfor bruge energi på at starte pumpen/kompressoren, hver gang et nyt batch ledes ind i kammeret. Denne energi kan ikke genbruges, mens den overskydende varme fra det udgående batch, ikke er tilstrækkelig til at have en betydelig effekt på opvarmningen af det næste batch. Derfor er der ved vakuuminddampning et højt energitab.
Når du bruger E•MVR inddamper, kører kompressoren kontinuerligt, og varmen forlader aldrig opvarmningsprocessen. Da inddampningskammeret er forbundet med forvarmeveksleren, betyder det at der kun skal tilføjes en minimal mængde energi for at vedligeholde inddampningsprocessen i inddampningsanlægget.
Energieffektiviteten ved E•MVR teknologi betyder at vores spildevandsanlæg kan køre på fuld kraft, ved at bruge helt ned til 20 kWh/m3.
Spar på dine ressourcer
Med ZLD inddamper teknologi
Absorber
Vores patenterede absorber fjerner affaldstoffer i dit procesvand, ved at separere vanddamp og ikke-vanddamp. Den rene vanddamp fortsætter i processen, mens affaldet kontinuerligt ledes tilbage til yderligere fordampning.
Skumdæmper
Den mekaniske skumdæmper bryder skumbobler i varmevekslingsfordamperen, som derved forhindrer kemikalier i at følge dampen videre under processen.
Hvordan anskaffer du inddampnings teknologi?
Vi har løsningen
E•MVR er den mest kosteffektive, bæredygtige og pålidelige teknologi til behandling af industrielt spildevand. Vores ZLD-serie er en plug-and-play løsning, bygget med fokus på fleksibilitet. Det betyder at teknologien kan justeres og tilpasses til at behandle en lang række forskellige slags spildevand.
Processen hos Envotherm starter altid med at vi tester dit spildevand i vores laboratorie og finder ud af hvad dit spildevand indeholder, hvordan det bedst kan behandles, og hvis du har flere forskellige slags spildevand, hvordan de kan blandes. Denne fremgangsmetode sikrer at vi altid kan levere den bedst mulige løsning til dig og dit spildevand. Du er derfor altid sikret en effektiv løsning når du vælger Envotherm.
Vores add-on teknologier kan tilpasses vores systemer på fleksible måder, så du er sikret et rent destillat, uanset hvor komplekst dit spildevand er. Kombineret med vores modulære løsninger og vores kompetente medarbejdere, betyder dette også, at dit anlæg kan tilpasses og opgraderes hvis dit behov skulle ændre sig. F.eks. hvis du får et større kapacitets-behov, eller hvis nye kemikalier i din produktion gør at dit spildevand begynder at skumme.
Vores unikke teknologi giver dig alle de fordele du skal bruge for at optimere behandlingen af dit spildevand og begynde at profitere på de fordele som den teknologiske udvikling kan give dig.
Hos Envotherm giver vi dig en garanti på renheden af dit destillat, dit energiforbrug og på den årlige kapacitet af vores systemer.